Berettermodellen

Berettermodellen

Der er en helt særlig model, man kan bruge, når man skriver en bog. Der skal jo være et vist flow i historien, og så skal læseren også holdes til ilden hele tiden. Jeg har smækket en model sammen som viser, hvordan flowet bør være, for at man som læser holder ved og ud 🙂 Kært barn har mange navne og denne model kaldes populært også for Hollywoodmodellen eller slet og ret for en spændingskurve.

Berettermodel

Anslaget er en slags appetitvækker. Anslaget giver læseren en smagsprøve på, hvad man kan forvente sig af fortællingen, og hvilke intriger der evt. opstår.

Præsentationen er en præsentation af personerne og miljøet i bogen. Den giver også oplysninger om, hvor fortællingen foregår og hvornår.

Uddybning giver selvsagt en mere uddybende indsigt i bogen og et mere nuanceret billede af personerne, miljøet og relationer mellem karaktererne.

Point-of-no-return er hvor konflikten er uundgåelig, og der er ingen vej tilbage. Hovedpersonen er nødt til at gøre en aktiv indsats for at ændre historien.

Konfliktoptrapning – skriver du en krimi, så er det her at hovedpersonen virkelig er i knibe. Forløbet bliver mere og mere dramatisk.

Klimaks – du er nu nået til konfliktens højdepunkt. Der er stadigvæk spænding på dette tidspunkt, men husk på at det her er den endelige konfrontation sker.

Udtoning – fortællingen skrider mod slutningen. Historien “fader” ud, og måske du har et lille twist til slutningen? Måske er morderen slet ikke død? Ender historien overraskende godt? Du kan også vælge at fortælle, hvordan det er gået personerne efterfølgende. Udtoningen er historiens efterspil.

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
1

Lukket for kommentarer