Sidste punktum er sat

Jeg har sat det sidste punktum i “Nouras stemme”, og jeg sidder med en lidt ambivalent følelse indeni. Det er både vemodigt at tage afsked med bogen, men også helt vildt spændende at se, hvordan den bliver taget imod, når den udkommer i slutningen af april.

Sidste punktum er sat

Min korrekturlæser fik de første 15 kapitler til gennemlæsning for et par uger siden, og i dag har vedkommende så fået de sidste. Mine betalæsere får ikke de allersidste kapitler, og det har jeg valgt at gøre med fuldt overlæg, fordi tilfredsheden med de første 15 kapitler har været i top. Derfor “tør” jeg godt overlade det sidste til min korrekturlæser, som er fantastisk dygtig. Skulle der være noget helt galt med slutningen af bogen, så skal jeg nok få besked, det er jeg ikke i tvivl om.

Min økonomi er desværre ikke til at skulle betale for en masse ydelser i forbindelse med arbejdet med bogen, så jeg er mere end glad for, at der er nogen, der frivilligt har hjulpet mig. Når bogen udkommer får betalæserne et eksemplar, og så får de samtidig slutningen. Det er bare et lille gimmick, men jeg synes, at de skal have lidt at se frem til, når de sidder med bogen i hånden … det er da lidt sjovere ikke at kende slutningen på forhånd

For mit eget vedkommende, så skal den nok stå på en lille skrivepause. Hvis jeg altså kan lade være! Jeg har allerede besluttet, at der skal komme en efterfølger til “Nouras stemme”, men der går nok et års tid, førend den ligger klar til tryk.

C. Friis-Holst

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
Bookmark permalink.

Kommentarer

  1. Louise ^^ www.eightytwo.dk

    Ih hvor spændende at den nu er færdig skrevet. Kan godt forstå du har ambivalente følelser omkring dette. Du har været dybt begravet i historien og nu skal du slippe for en stund og hvor fedt at du har valgt der skal komme en efterfølger…

    – Knus

    • Tak Louise 🙂 Ja, det er meget meget spændende altsammen! Nu er der gået et par dage, og jeg er begyndt at vænne mig til, at bogen er et afsluttet kapitel (indtil videre). Jeg må se hvor længe jeg kan holde mig fra tasterne 😀
      – Knus

Skriv et svar