Show don’t tell – skriveteknik

Man skal skrive, så læserne ikke kan lægge bogen fra sig

Quote_190Man skal ikke underkende effekten af “Show don’t tell” selvom det efterhånden er blevet lidt af kliché. Jeg tror, at de fleste der læser bøger – her tænker jeg på fiktion – gerne vil have den der fornemmelse at leve sig ind i historien og glemme tid og sted, fordi man er så opslugt af historien og karaktererne. “Jeg skal bare liiiige læse én side mere, så slukker jeg lyset og lægger mig til at sove” – hvor mange har ikke prøvet dét?

Nogle bøger har den effekt på mig, at jeg virkelig har svært ved at lægge dem fra mig, og jeg læser hvert øjeblik, det er muligt … og bliver trist når jeg har vendt den sidste side, fordi det så er slut! Andre bøger kommer aldrig i nærheden af den følelse. Hvad er det, der gør, at der man kan blive så fortabt i en historie? Det er selvfølgelig sproget! Men det er i allerhøjeste grad også forfatterens evne til “show don’t tell” – altså at vise fremfor at beskrive.

Show don’t tell bruges i film

I film bruges “show don’t tell” helt naturligt, fordi man ikke kan beskrive følelser med ord. Hvis der er en der bliver bange, så ved du det, fordi det bliver vist, og fordi skuespilleren viser alle tegn på angst. Hvis vi tager en scene, hvor en kvinde bevæger sig mod en bil på en øde og mørk parkeringsplads, så ved du, at når du hører en bestemt slags underlægningsmusik, så ser du hende med morderens øjne. Det står ikke skrevet med tekst på skærmen. Den slags film får de små hår til at rejse sig i nakken på mig, og jo bedre de er instruerede, desto mere føler jeg, at de kryber ind under huden på mig og jeg er hende der går på den dårligt oplyste og øde parkeringsplads. Det er dét filmen kan, og det er det man faktisk også kan mestre i en roman, men det kræver øvelse.

show dont tell

Skrivetips og eksempler på “Show don’t tell” teknikken

Jeg har lavet nogle eksempler på “show don’t tell”, og jeg har forsøgt at beskrive i hvilke tilfælde man bruger teknikken, og i hvilke man ikke gør. Det er ikke meningen, at man skal gå hele sin tekst igennem og luge helt ud i “tell”-delen. Der skal være en balance mellem de to teknikker, som føles naturlig, når man læser historien. Det der er vigtigt er, at man er opmærksom på ikke at skulle forklare alt med ord. Du kan læse mere her

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
Bookmark permalink.

Skriv et svar