Pressemeddelelser – også en del af det at udgive en bog

Pressemeddelelse

Der er rigtig mange ting at gøre, efter man har udgivet en bog, men der er sandelig også mange ting at tænke på undervejs, inden bogen er udkommet. Når man er selvudgiver altså 🙂 Pressemeddelelser er også en del af det at udgive en bog, og det er en rigtig god ting at lægge en markedsføringsstrategi … og det skal ikke være i sidste øjeblik!

Pressemeddelelser skal være gennemarbejdede og sidde lige i skabet

Pressemeddelelser er én af de ting der skal arbejdes på, så den er klar, den dag man udgiver sit værk. Det er ikke bare lige, skulle jeg hilse og sige. Der er rigtig mange ting, som man skal tage højde for i sin tekst, så jeg har selv gjort det, at jeg er begyndt på min pressemeddelelse et par måneder før bogen udkommer. Det giver mig tid til at lave en gennemarbejdet en af slagsen, som forhåbentlig vækker interesse hos de mennesker, der får den i hånden. Forlaget sender eksemplarer af bogen til pressen, men det kræver, at de selv henvender sig og beder om et. Det koster ingenting for mig 🙂  Jeg håber selvfølgelig, at der bliver stor interesse og medieomtale 😉

Tips til at skrive en god og fængende pressemeddelelse

Alle kan skrive en pressemeddelelse og sende til aviser, blade, magasiner osv. Det vigtige er, at du har en rigtig god historie, som har interesse for andre mennesker også.

  • Skriv kort og præcist
  • Teksten skal ikke fylde mere end ét A4 ark
  • Skriv efter det journalister kalder nyhedstrekanten
  • Sørg for at have et klart budskab
  • Kontaktinformation skal fremgå synligt
  • Overskriften skal sparke røv skille sig ud, så den ikke forsvinder i mængden af mails i indbakken
  • Anvender du fotos, så skal de være af virkelig god kvalitet og højopløste (300 dpi) Lad være at vedhæfte tunge filer, men link i stedet i emailen til din hjemmeside, hvor journalisten frit kan downloade fotos og andet tungt materiale
  • Send din pressemeddelelse inden der afholdes redaktionsmøder (typisk mellem kl. 8 og 10). Prøv at sende ud mellem kl. 6 og 7  om morgenen.
  • Hvad med at lave en video til Webtv-redaktioner? Her kan du præsentere dig selv og din bog – værd at overveje

Jeg har virkelig knoklet med den pressemeddelelse, som jeg skal sende ud i forbindelse med “Nouras stemme”, og jeg synes faktisk selv, at den sidder lige i skabet … nu skal jeg have en med forstand på den slags til at kigge på den, og så ligger den ellers klar 🙂 Endnu et  omkring markedsføring af romanen … det er en skøn fornemmelse at være i god tid!

C. Friis-Holst

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
Bookmark permalink.

Skriv et svar