Overvældende interesse

Jeg skal love for, at der har været noget at se til i kølvandet på interviewet med Jussi Adler-Olsen. Der har været en overvældende interesse både i mailboksen men især også på Facebook. Det er jeg super glad for, for det viser, at jeg har gjort noget rigtigt. Mere korrekt kan man vel sige, at jeg har gjort noget, som har begejstret andre.

En god blanding

Quote_162Det er super skønt, at kendte og berømte forfattere har lyst til at bidrage med noget oplysning og information til min blog. At de vil fortælle noget om deres arbejde, som kan inspirere og motivere andre. Det var et af mine mål for bloggen. Et andet er, at det vil være mig en stor glæde, hvis jeg kan hjælpe nye og mindre kendte forfattere lidt på vej, ved at udbrede kendskabet til dem her. Derfor vil jeg forsøge at bringe et interview med en kendt forfatter hveranden måned, og et med en debutant eller mindre kendt de andre måneder. Det vil give lidt mere dynamik og variation på bloggen.

Selve interviewene

Jeg synes, at både Elsebeth Egholm og Jussi Adler-Olsen viser, at de har tænkt over mine spørgsmål, at de ikke bare har “jabbet” dem igennem. Det stiller også nogle krav til mig som person, for forventer man vel gennemtænkte svar, så må man også vise, at man har brugt noget tid på selve spørgsmålene, så det ikke bærer præg af en standardliste, som man sender ud til de forskellige. Det er i sagens natur meget vanskeligt at stille helt nye spørgsmål til forfattere, som har været i gang i mange år. Man må regne med, at alle spørgsmål stort set er blevet stillet, men derfor må man alligevel godt lægge sig lidt i selen. Jeg gør ihvertfald, hvad jeg kan, og det håber jeg så også at mine interviews bærer præg af.

Flere kendte forfattere har takket ja

Jeg kan med stolthed fortælle, at jeg allerede nu har fået tilsagn fra to kendte forfattere om at give et interview, og jeg glæder mig rigtig meget til at bringe dem her på bloggen. I april måned er det en debutant, og ham håber jeg, at I vil tage rigtig godt imod. Han er virkelig cool

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
Bookmark permalink.

Skriv et svar