Om at selvudgive

29. december 2015

I dag er man ikke nødt til at afvente en “dom” fra et forlag, for at kunne udgive sin bog. Heldigvis, for det gør det lidt lettere for alle os, der har lyst til at udgive vores værker, uanset om forlagene bryder sig om dem eller ej

Hvad betyder selvudgivelse i praksis?

Det betyder, at du selv står for alt det, som man ellers forventer et forlag sørger for: opsætning, redigering, korrekturlæsning, tryk, al markedsføring og distribution af din bog. Det kan lyde overvældende, men det betyder samtidig, at du selv ejer alle rettigheder til din bog, og samtidig har du kontrol med alt fra start til slut. Økonomisk skal du have råd til at satse tabe en del penge, som du skyder i projektet. Det kan sagtens løbe op i 30.000-40.000 kr. (eller 3-4 gange så meget). Lykkes dit projekt, så vil du selv få hele nettoindtægten.

Hvis ikke du har lyst til at satse en masse penge, på et usikkert projekt, for det må man jo indrette sig på, at det er. Ideelt set så bliver der solgt en masse bøger, men det er ikke altid, at det hænger sådan sammen i virkeligheden.

Print-On-Demand (PoD)

Du har mulighed for at udgive uden at skulle have en krone op af lommen. Hvis du vel at mærke selv laver cover, læser korrektur osv. Muligheden hedder Print-on-Demand, og den har jeg selv benyttet mig af, da jeg skulle udgive ”Karla med Kselvudgivelse”. Jeg havde ikke en pose penge til formålet, så for mit vedkommende var konceptet genialt. Jeg kan også godt lide tanken om, at der ikke ligger et bjerg af trykte bøger, som aldrig bliver solgt. Der er intet spild, og der bliver kun trykt det antal, som der bliver bestilt. Der er sikkert flere steder, hvor man kan udgive som PoD end de to steder jeg lige er bekendt med, men det er altså Saxo Publish og BooksOnDemand. Førstnævnte er helt gratis – sidstnævnte koster 399 kr. altså næsten gratis.

 

Hvis man skal liste fordele og ulemper op, så kan jeg lige komme i tanke om disse ting:

Ulemper
  • Stykprisen er relativ høj pr. bog
  • Du skal lave alt selv
  • Alle ekstra ydelser skal der betales for (korrekturlæsning, grafisk material m.v.)
Fordele
  • Du beholder alle rettigheder til materialet selv
  • Al nettoindtægt tilfalder dig selv
  • Du styrer selv slagets gang
  • Det giver dig større frihed

Hvad med Crowfunding?

Jeg ved, at der er nogle der benytter sig af denne form for “netværksfinansiering”, og det gælder både forfattere og musikere. Jeg må tilstå, at jeg ikke er 100% inde i konceptet, men det går i al enkelthed ud på, at folk køber ens bog inden den overhovedet er skrevet! Du kan læse meget mere omkring crowdfunding her . Det er helt klart en mulighed, hvis man mener at kunne markedsføre sit produkt, allerede inden det er færdigt 🙂

C. Friis-Holst

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
2

Lukket for kommentarer