Fredrik Backman – En mand der hedder Ove

En mand der hedder Ove

Pressen skrev

Uanset hvilken type bøger, man plejer at læse, eller om man måske ikke læser særligt meget, så bør man unde sig at give “En mand der hedder Ove” en chance. Det er slet og ret én af de virkelig store læseoplevelser. Historien er vidunderlig, og man sidder skiftevis og klukler og morer sig over de komiske situationer og beskrivelser, og så er man lige nødt til at knibe en lille tåre. Bogen spiller på hele følelsesregisteret, og udover at man bliver særdeles godt underholdt, så giver indholdet også rigelig mulighed for eftertænksomhed og selvransagelse. På trods af bogens lettilgængelighed og humorens form formår forfatteren oven i købet at få beskrevet adskillige skævheder og tendenser i dagens samfund og folks måde at leve på. Det er ganske enkelt fabelagtig god læsning.

OVE ER 59 ÅR. HAN KØRER SAAB. Folk kalder ham bitter og en nabos værste mareridt. Men Ove er for helvede ikke bitter, bare fordi han ikke smiler fra morgen til aften! Der er heller ikke meget at grine af, når Ove hver morgen står tidligt op og går en inspektionsrunde i kvarteret. Flytter cykler, rusker i låste døre og kvalitetstjekker naboernes affaldssortering i skralderummet. Men under huden på den rigide regelrytter findes en historie og en sorg. Og den novemberdag, hvor temperamentsfulde persiske Parvaneh og hendes lange, milde mand baglæns parallelparkerer oven i Oves postkasse, bliver begyndelsen på en morsom og rørende fortælling. Om værdien af kvalitetsværktøj og uventet venskab, om selvmordsforsøg og gammel kærlighed, herreløse katte og kunsten at bakke med en anhænger. Og som kommer til at forandre en mand og en boligforening fra grunden.

Klart en bog jeg vil anbefale 🙂 I begyndelsen synes man, at Ove er en halvgammel tosse … vi kender nok allesammen en der er, eller på mange måder er, som Ove. Undervejs i bogen bliver man bekendt med, hvad der har formet ham, til den han er blevet, og det er en rørende historie … samtidig med, at den stadig er morsom på mange måder.

Jeg giver bogen

Boganmeldelse_6 stjerner

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Lukket for kommentarer