Puk Damsgaard – Ser du månen Daniel?

Puk Damsgaard - Ser du månen Daniel?

 

Den dramatiske historie om den unge danske fotograf Daniel Rye, der sad som gidsel i 398 dage hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien, fortalt af den prisvindende forfatter Puk Damsgård. I samarbejde med Daniel, hans familie og andre fortæller DR’s mellemøstkorrespondent Puk Damsgård om den danske fotografs kidnapning. Hun fortæller hans historie om de 13 måneder, hvor han sad i fangenskab i Raqqa i Syrien, sammen med andre vestlige gidsler.  Daniel Rye var det sidste gidsel, der forlod fængslet i live i juni 2014. Herefter begyndte IS at dræbe de tilbageværende vestlige gidsler – Daniels medfanger. En af dem var den amerikanske journalist James Foley, som også var blevet Daniels ven. James Foley ville gerne sende nogle breve til sin familie i USA, men det var for farligt, hvis Daniel skulle smugle dem ud, så Daniel memorerede brevene til James’ familie, så han kunne dem udenad, og da han blev løsladt ringede han familien op og overbragte dem brevene pr. telefon. Puk Damsgård går også helt tæt på islamisk Stat og skildrer gennem interview med et tidligere IS-medlem terrororganisationen, der på kort tid er vokset til at være en regulær hær, som har erobret landområder og større byer, de administrerer som en stat i staten. Ser du månen, Daniel giver et sjældent indblik i, hvordan mennesker overlever tortur, skaber venskaber og bevarer håbet under ekstreme forhold – og hvordan familien derhjemme håndterer frygten for, at deres søn aldrig kommer hjem.

Det er en meget barsk bog – så barsk, at jeg måtte lytte til den i mindre bidder, da volden er beskrevet så konkret, at jeg kunne se det for mig. Det betyder selvfølgelig, at Puk Damsgaard har formået at beskrive rædslerne til mindste detalje, nogle gange så godt, at intet var overladt til fantasien. Jeg kan varmt anbefale denne bog, og derfor har jeg givet den 6 bøger!

Boganmeldelse_6 stjerner

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Lukket for kommentarer