Eske Willerslev – Han gør det døde levende

Denne bog er et portræt af en meget dedikeret og verdensberømt dansk forsker indenfor evolution. Videnskabsjournalist Kristoffer Frøkjær tilbringer et par døgn i Eskes selskab, hvor de tager op på Eskes ødegård i Sverige, og det er her bogen bliver til.

Eske Willerslev

Hvis man synes det er interessant at høre/læse om, hvordan vi mennesker og dyr har levet for mange tusinde år siden, om hvordan man finder frem til alle de oplysninger ved hjælp af DNA, så er denne bog virkelig anbefalelsesværdig, og på ingen måde “langhåret” eller kedelig. Som læser får man både et indblik i mennesket Eske Willerslev, men også i hans utrolige liv og hans forskningsresultater.

Forlaget skriver:

Professor Eske Willerslev er en globalt berømmet forsker, der er drevet af ildhu og dæmoner for at komme først og vinde. Sammen med videnskabsjournalist Kristoffer Frøkjær tager han på rejse til barndommens ødegård i Sverige for at genopleve sin fortid. Det er historien om drengen, der vil gøre sin barske far stolt, om teenageren, der var småkriminel, men som blev professor, om altid at gå mod strømmen og om at lide afsavn for at nå frem til målet. Det er historien om en mand, der spiser livet i store mundfulde, uanset hvad det byder på.Eske Willerslev jagter som verdensberømt evolutionsforsker sandheden om fortiden og tegner konturerne af menneskets ukendte fortid. Og under sin evige jagt på disse fortidslevn bliver Eske Willerslev blandt andet optaget i en indianerstamme, er ved at dø som pelsjæger i Sibirien og leder efter gener i et angiveligt rumvæsen. Og skaber overskrifter i alverdens medier. I denne bog møder den geniale, kompromisløse, fremfusende og meget underholdende forsker videnskabsjournalisten, der er i stand til at skære ind til forskningsresultaternes kerne og fremlægge dem for læseren, så det hele står lysende klart – og enormt spændende. 

Jeg synes, at det er en vildt interessant bog – så interessant at den er læst to gange!

Boganmeldelse_6 stjerner

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Lukket for kommentarer