Længe siden …

Tiden flyver afsted!  Vinter gik lige pludselig over i forår, og nu skriver vi så maj måned 😉  Jeg bliver ofte spurgt, hvor mange eksemplarer jeg har solgt af “Forført af en svindler”, og i nogles optik indikerer det nok, om bogen er blevet en succes eller ej. Jo flere solgte, des større succes  🙂  I min verden forholder det sig ikke sådan. For det første, så tjener jeg ikke en krone på mine bøger, så alene af den grund har jeg ikke behov for at se, hvor mange solgte eksemplarer der er gennem tiden.  For det andet, så tænker jeg, at det sagtens kan forholde sig helt anderledes, hvis man skal måle “succesen”. Hvis jeg f.eks. har solgt 500 eksemplarer, men det kun er 25 læsere, der har syntes om bogen, så er sandsynligheden for, at de køber den næste roman, jeg udgiver, meget lille.

Bøger sælger ikke sig selv

Nej det kræver økonomi, tid og ihærdighed. Tre ting jeg ikke har været i besiddelse af. Hvorfor ikke lægge sig i selen og komme ud over stepperne? Fordi det er en fritidsinteresse for mit vedkommende, og ikke noget der skal betale mine udgifter og give mig smør på brødet 🙂  Jeg er godt tilfreds med, at kendskabet til mine romaner går stille og roligt fremad. Den allerbedste reklame er stadigvæk, når kendskabet spredes fra glade og tilfredse læsere. Når jeg bliver standset og spurgt om, hvornår den næste roman udkommer, så bliver jeg virkelig glad og stolt!

Længe siden

Jeg bliver lige glad hver gang

Følelsen af glæde og stolthed forsvinder nok aldrig – det håber jeg i hvert fald ikke  🙂  For to uger siden henvendte en fyr sig til mig i fitnesscentret. Han fortalte, at han var gået i gang med at læse “Nouras stemme”, som han havde lånt af en kollega, og han ville bare lige fortælle mig, at han var blevet helt fanget af historien og min måde at skrive på. Wauw! Jeg blev helt vildt glad. Han ville også meget gerne købe bogen af mig (han var nået cirka en fjerdedel igennem det lånte eksemplar), så vi aftalte, at jeg skulle have en med til ham to dage senere. Han fik så også den uafhængige efterfølger, “Forfald”, med og jeg var meget spændt på, hvad han syntes om den. En uge efter stødte jeg på ham igen, og han fortalte, at han var blevet færdig med “Nouras stemme” – havde dårligt kunne lægge den fra sig, når han først var gået i gang med at læse. Han var interesseret i at høre om processen i at skrive, research, udgivelse osv., og jeg vil jo hellere end gerne fortælle om, hvordan jeg gør det 😉  En uge gik og så meddelte han mig, at han var godt i gang med “Forfald”, at den næsten var bedre end “Nouras stemme” – han var fan  😎  Sådan! Mega stort skulderklap og måske især, fordi det kom fra en mandlig læser. Det overrasker mig sjovt nok hver gang, det er en mand, der har læst en af mine romaner!

Pointen med ovennævnte fortælling er, at denne her fyr der er blevet begejstret for et par af mine romaner, han vil formodentlig købe “I ly af mørket”, når den udkommer, og sidst men ikke mindst, så vil han måske anbefale mine bøger til andre, og dermed spredes kendskabet langsomt men sikkert. Dét er den allerfineste anerkendelse jeg kan få  🙂

Jeg skriver på livet løs

Selvom det står sløjt til med blogindlæg, så er det ikke fordi jeg ligger på den lade side – tværtimod. Jeg skriver stadig dagligt. Lige nu mangler jeg lidt under en tredjedel af “I ly af mørket”. Den er barsk og svær at skrive, men det ser jeg bare som en udfordring, jeg skal løse. Der ud over så er jeg i gang med at skrive et eventyr for voksne sammen med en mandlig kollega. Det begyndte egentlig tilbage til en af de første dage i januar 2017, hvor jeg i sjov gav ham en daglig udfordring. Den løste han til perfektion, og jeg er stadig imponeret over hans indsats. Da året var ved at være omme, sagde han en dag til mig, at vi jo godt kunne fortsætte med en ny udfordring, når vi mødte ind efter nytår. Meget overrasket sagde jeg ja! Og jeg synes, han er vildt sej at have lyst til at fortsætte. Den første udfordring jeg gav ham, var jeg ikke tilfreds med selv, så efter et par uger, lavede jeg en ny. Han skulle få lov at smage, hvordan det er, at være forfatter, så jeg skriver på eventyret, han får de sidste linjer og skal så digte videre, sende det til mig, det bliver lagt til og jeg skriver videre, og så kører det ellers derudaf, hvor vi altså skiftevis skriver. Eventyret handler om os selv og vores kolleger, vores arbejdsplads, om teamwork og venskaber. Det er mega skørt og sjovt, når vi selv skal sige det 😀 Udfordringen ligger i at holde min kollega på nogenlunde rette spor – det er mere svært end som så, for hans fantasi er sprudlende, og det er virkelig sjovt. Jeg har jo en plan, og efterhånden – vi har skrevet 50 sider indtil nu – er der nok ved at danne sig en idé om det hele i hans hoved, når han skriver på sin del af historien.

Planen er ikke at udgive eventyret med ISBN og hele molevitten. Eventyret skal udgives som paperback – i stil med de andre jeg har skrevet – og så trykkes i X antal eksemplarer, som kollegerne kan købe, hvis de har lyst. Egentlig tror jeg ikke, at fremmede vil finde det så morsomt at læse, selvom karaktererne i bogen i videst muligt omfang ikke er nævnt med navn 😀  Det er sådan et hyggeligt lille afbræk fra at skrive om noget meget grumt og uhyggeligt, som jeg gør i “I ly af mørket”, og indimellem er nok sundt at have sådan nogle hygge-projekter ved siden af 😉

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
4
Bookmark permalink.

Skriv et svar