Manuskriptforfatter Stig Thorsboe

Stig Thorsboe

 

Hvordan kan det være, at du har valgt denne form for forfatterskab fremfor at skrive bøger?

Det har altid faldet mig naturligt at fortælle gennem dialog. Jeg er ret optaget af musikken i det, og af det vi siger til hinanden og det vi samtidig ikke siger. Og så er både jeg og min medforfatter, Hanna Lundblad fascineret af samspillet mellem teksten og skuespillerne. Ikke at vi, som visse TV-serier bruger, tager skuespillerne ind i forfatterrummet eller åbner op for at der kan ændres i teksten stort eller småt. Den metode har vi aldrig brugt. Vi ser teksten, regi, dialog, struktur, alt det der udgør et manuskript som vores ansvar, det færdige fundament skuespillere og instruktør udfolder sig på. Men det er meget kostbart at lave TV-serier. Deres berettigelse er ikke kun de historier, de fortæller, men også at der er mange seere, der følger dem. Det har altid tiltalt mig. Det holder mig vågen, tror jeg.

 Hvordan fordeles skriveprocessen når man har en skrivepartner? Skriver begge to på manuskriptet eller er det kun den ene af jer?

Da vores serier er meget båret af dialog, er skriveprocessen også en snakke-proces, en dialog mellem os, hvor vi taler manuskriptet frem. Helt kort fortalt. Men der er også en del struktur-snak. Hvor en roman kan være både 150 og 800 sider, er vi bundet af en længde. Vi skriver til et sendeslot, som det hedder, om det så er 45 eller 60 minutter, men vi skal holde os her indenfor. Med de multi-plot historier vi arbejder med, er det altid en udfordring at få plads til det hele. Men hele processen laver vi sammen. Konkret sidder Hanna ved computeren, mens jeg vandrer frem og tilbage på gulvet. Som hovedregel. Omvendt sker også.

Lysten til at skrive og ideer opstår ofte helt spontant. Hvordan gør man, når man er to, og det måske kun er den ene, der er motiveret og inspireret til at skrive lige nu og her?

Fordelen ved at være to er, at vi de dage kan trække den anden med op. Bortset fra det er der intet så inspirerende som deadlines. Og dem har vi hele tiden og har haft i mange år. Vi er vant til at skrive serier, der indspilles mens vi skriver de næste afsnit. Vi skriver med andre ord til et tog, der allerede kører, og hvor passagerne har betalt hele rejsen. Det er vældig motiverende. Vi bruger omkring 5 uger på hvert manuskript, og de 5 uger har deres egen cyklus. I starten flyder ideerne let, for her er alt tilladt, og alt kan lade sig gøre. Så kommer strukturen, fletteriet, hvordan skal den ene scene afløse den næste. Her bakses en del for at få det på plads. De sidste dage før deadline kommer ofte vanvids-ideerne. De er ikke altid de dårligste.

Som almindelig forfatter kan man godt se, at der må være nogle klare fordele ved at være to, så man bl.a. kan sparre med hinanden undervejs, men hvad synes I selv er fordelene og ulemperne ved at være to forfattere på samme projekt?

Hanna og jeg mødte hinanden, da jeg arbejdede med TV-serien ”Landsbyen”, og Hanna kom til DR fra teaterverden og som dramaturg fra Århus Universitet. Vi fandt hurtigt ud af, vi kunne noget professionelt sammen. Siden blev vi gift. Det var rækkefølgen. Vi er ret forskellige gemytter, det er dynamikken. Vi gør hinanden bedre, tror jeg. Som i alle gode samarbejder er 1 plus 1 mere end 2. Ulemper? Når man samtidig er gift bliver arbejdet nemt en 24 timers ting.

Får den ene ideer, som den anden kategorisk afslår, eller er man som regel enige?

Ja til begge spørgsmål. Men vi er ikke optaget af, hvem der har ret, eller hvem der har fået hvilken idé. Vi har forskellige kompetencer. Dem putter vi i gryden. Vi har skabt et samarbejdsrum, hvor det er tilladt at sige alt, at prøve alt af, at tænke højt. Vi spiller bold op af hinanden, og det er noget helt andet end at spille bold op af en telt-dug. Vi får bolden tilbage med det samme. Men to ubrugelige ideer sagt højt er ofte vejen til den idé, man leder efter.

Stig Thorsboe BibliografiSker det, at I har specifikke skuespillere i tankerne, når I skriver?

Ja, ret ofte. Vi fortæller ikke den pågældende på forhånd, at vi skriver en rolle til ham eller hende, men gerne bagefter. F.eks. havde vi af omveje hørt, Thure Lindhardt syntes det kunne være sjovt at være med i ”Badehotellet”. Så skrev vi en rolle, vi arbejdede med på det tidspunkt direkte til ham. Det sker også, at vi ikke får den skuespiller, vi har skrevet rollen til, fordi vedkommende ikke har tid. Eller ikke kan se sig selv i rollen. Det sidste er heldigvis kun sket en enkelt gang, så vidt jeg husker.

Er I selv med til at caste skuespillere til rollerne?

Ja altid. Både på vores DR-serier og på vores aktuelle serie ”Badehotellet” på TV2. Vi træffer valget af skuespillere sammen med instruktøren og seriens daglige producent, men da Hanna og jeg er executive producere er det os, der har det endelige ansvar.

Når man har nære relationer til et andet manuskriptforfatter ægtepar, opstår der så en familiær form for ”konkurrence”?

Vi følger med i hinandens serier, konkurrence er der ikke tale om. Min bror og jeg har et langt samarbejde, før vi begyndte at skrive sammen med andre, der så siden hen blev vores koner. Desuden arbejder vi inden for vidt forskellige genrer. Peter og Mai skriver krimier. Det gør vi ikke.

En forfatter skriver sin roman og kontakter derefter et eller flere forlag med henblik på at få den udgivet. Hvordan foregår det, når man er manuskriptforfatter?

Alle kan sende et projekt-forslag til en af TV-stationernes drama-afdeling, men stationerne vil nok interessere sig vældig meget for, om den der indsender også vil være i stand til at skrive serien. Den økonomiske satsning er jo mange gange større på en TV-serie end på en enkelt forlagsudgivelse. I praksis er det som med så meget andet en læreproces. Den kan gå via Filmskolens manuslinje eller via et af produktionsselskaberne. Jeg gik begge veje, da jeg begyndte at skrive TV for over 35 år siden. TV-stationerne rekrutterer en del episodeforfattere til igangværende serier fra Filmskolen. Nogle få af dem bliver senere hovedforfattere på egne serier.

Hvilken serie – som du ikke selv har skrevet – er din personlige favorit?

”Pennies from Heaven” en engelsk serie skrevet af mesteren over alle, Dennis Potter. Den var en åbenbaring for mig, da den kom i 1978. Den blander drama, musical og komedie så det er en fryd. Jeg er i det hele taget ret vild med genre-blandinger. Vi bruger det også i ”Badehotellet”. Det minder om livet, der jo både rummer drama og komedie. Jeg kunne nævne ti andre serier, jeg elsker næsten lige så højt, men skal jeg kun nævne en, bliver det den.

Mange tak til Stig Thorsboe !

C. Friis-Holst

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
4

Lukket for kommentarer