Jette Rydahl

Jette Rydahl

Interview

 

Hvad var det, der præcis gjorde, at du besluttede dig for at udgive din første roman i år? Hvorfor ikke tidligere?

Som barn startede jeg på adskillige historier, men kom aldrig længere end til side 20, hvorefter jeg mistede interessen. Så jeg har aldrig troet, at jeg kunne skrive længere og da slet ikke 200 sider. Men en aften for tre-fire år siden skete der noget. Jeg lå som sædvanligt og læste højt for mine drenge. Det var en utroligt god bog, og ordene føltes som mine. Jeg tænkte, at ”sådan vil jeg også kunne skrive!”, og det måtte jeg jo så øve mig på.

 

Er handlingen dannet på baggrund af oplevelser med dine egne sønner?

Min ældste søn var på alder med bogens hovedperson, da jeg skrev første version, og jeg har selvfølgelig skævet til, hvad der fylder i den alder, ved at se på ham og hans venner. Handlingen er frit fundet på, men har jeg hentet rigtige følelser. Jeg har sat mine personer i forskellige situationer, og derefter har jeg prøvet at sætte mig ind i, hvordan det mon føltes. Det har indimellem været hårdt at placere sig selv i kriserne og mærke dem, men også spændende at stille sig selv de udfordringer. Jeg kan i det hele taget godt lide at give mig selv udfordringer, når jeg skriver. Hvad nu, hvis …?

Jette Rydahl

Du har været på skrivecamp med Writeaway. Var det på denne camp, at din roman ”Lokket” blev til?

Writeaway.me er et koncept, som min skrivemakker og jeg fandt på, da vi ville udvide vores skrivenetværk. Det handler mest om at lære andre at kende, der også brænder for at skrive og få tid til at skrive en hel weekend uden at blive forstyrret af de daglige gøremål. Det har været rigtig givende og hyggeligt, men kræver også en del forarbejde, så Writeaway er på standby lige for øjeblikket, hvor vi begge har for travlt. ”Lokket” blev oprindelig startet på et skrivekursus, hvor vi fik en masse skriveøvelser. Snart begyndte jeg at bruge de samme personer, hver gang vi fik en ny øvelse, og så havde jeg pludselig hjørnestenene til ”Lokket”.

 

Romanen har været tre år undervejs. Har du arbejdet on and off på den?

Jeg har arbejdet koncentreret med den i 16 måneder. Resten af tiden har den ligget hos forlag og været i udgivelsesprocessen hos Turbine. Der gik fx seks måneder, fra de sagde ja tak til udgivelse, før bogen kom på gaden. I ventetiden har jeg arbejdet på andre tekster, dels på en fortsættelse, men også på noget til voksne.

 

Hvad synes du, har været det sværeste i hele forløbet?

Det var nok lidt ambitiøst at starte ud med en roman på godt 200 sider, når man er en helt ny forfatter. Der er i forvejen rigtig meget at holde styr på. Jeg har brugt meget tid på at få overblik, holde fokus og følge op på sidehistorier, samtidig med at jeg skulle finde min personlige fortællerstemme.

 

Mange vil nok blive imponerede, når de hører, at du skriver, har fuldtidsjob, mand og tre børn. Hvordan har du fået tid til det? Har familien bakket dig op hele vejen, eller har de haft det svært med, at du skulle have ro til at skrive?

Det handler meget om at skrælle det overflødige fra i hverdagen og lade være med at have ambitioner om at blive færdig på kort tid. Men familien har også bakket mig op. Jeg har inddraget dem ved at læse højt, hver gang jeg havde skrevet et nyt kapitel. Så kunne jeg både få deres umiddelbare kommentarer og samtidig en idé om, hvor jeg skulle hen. Nogle gange har jeg spurgt drengene om, hvad en af personerne skulle gøre, og nogle gange har de selv sagt, at der må ikke ske sådan og sådan. Så har jeg enten fulgt deres ønske eller brugt det som idé til endnu en situation, der kunne gå galt … Jeg kan ikke skrive, når der er uro, og da vi bor ret småt, har jeg ikke kunnet trække mig tilbage, mens der var liv i huset. Jeg har derfor især skrevet sent om aftenen og tidligt om morgenen, mens huset sov, og så har jeg været en weekend i sommerhus og på et par ture med Oslobåden for at få tid til at skrive mere sammenhængende.

 

Har du veninder eller nogen i familien, der skriver? Det kan jo godt være en ensom proces, hvor mange har behov for nogle at sparre med.

Da jeg kunne mærke, at jeg for alvor havde fået lyst til at skrive, fik jeg anbefalet et online skrivekursus, som Saxo.com havde for nogle år siden. Jeg opdagede, at der var mange derinde, der kendte hinanden, og som gav hinanden respons. Jeg ville også have nogen at dele tekster med og meldte mig derfor til et rigtigt skrivekursus samme sted med det formål at få en skrivegruppe. Der mødte jeg tre andre, som ville det samme som mig. Vi mødes en gang om måneden for at diskutere hinandens tekster, og det har jeg lært utrolig meget af. Den ene af dem er også blevet min skrivemakker, som jeg udveksler mere tekst med i dagligdagen. Vi kender hinandens tekster så godt, at vi lige kan sende et afsnit eller vende nogle overvejelser. Jeg ville ikke have lyst til at skrive helt alene. Det er meget sjovere at dele processen med andre, og man risikerer heller ikke at nå at skrive en masse, der til sidst skal kasseres, fordi man ikke altid selv har øje for blindgyderne.

Jette Rydahl

Har du brugt meget tid på research?

Jeg måtte undersøge noget om selvmordsforsøg og noget omkring lidelsen OCD, hvor jeg – udover Google – kontaktede fagfolk for at være sikker på at det, jeg skrev, holdt vand. Jeg skulle tage mod til mig for at forstyrre dem, så jeg lavede mange overspringshandlinger inden, men da jeg endelig ringede, var de utroligt hjælpsomme og venlige, så det tør jeg godt tidligere i processen en anden gang. Ellers foregår historien her i området, hvor jeg bor, så jeg har lige kunnet cykle ud og kigge, hvis jeg blev i tvivl om noget.

 

Prøv at beskrive, hvordan du har arbejdet med dit manuskript, og hvordan du fik det udgivet på Turbine forlaget

Den første version lavede jeg på ni måneder inkl. gennemskrivning og en tur forbi en konsulent. Jeg var jo ny, og det var min skrivegruppe også, og der var mange ting, vi slet ikke havde øje for, så det var fedt at få en professionel forfatter til at læse den igennem. Derefter sendte jeg den til et forlag og efter fire måneder fik jeg den retur med et afslag, men også med en detaljeret begrundelse, som kunne få mig videre i processen. Der er nogle, der er imponerede over, at jeg er blevet ved og ved med at omskrive og gennemskrive og ikke miste modet, men det har ikke føltes hårdt. Jeg har hele tiden syntes, det var spændende at gøre romanen bedre. Finpudse den og se på hver eneste sætning mange gange. Jeg har udviklet mig meget undervejs via kurser og ved at skrive en hel masse, og derfor har jeg jo hele tiden opdaget noget, der kunne gøres bedre. Nu føles den lidt som et svendestykke, selvom jeg aldrig bliver færdig med at lære.

Turbine var et af de forlag, jeg havde fået anbefalet at prøve, så en sen aften i maj sidste år, uploadede jeg manuskriptet til deres hjemmeside. Efter fire måneder sendte jeg en forsigtig rykker, men tænkte, at jeg nok havde hørt noget, hvis de var interesserede. En uge efter, på vej til Viborg, tjekkede jeg min mobil på en rasteplads. Da jeg så deres mail, troede jeg først det var et afslag, men så havde de skrevet, at de gerne ville udgive den. Jeg tror aldrig jeg glemmer, hvordan det føltes.

Uddrag af lektørudtalelse

Har du nogle gode råd til andre, der gerne vil i gang med at skrive, men måske ikke rigtig tør?

Husk, at det skal være processen, der er det sjove. Skriv hver eneste dag, om det så bare er ti minutter. Måske skal du tage dig sammen i starten, men på et tidspunkt kan du ikke lade være. Meld dig til kurser, læs bøger om at skrive, og lær noget teknik. På kurser vil du også møde andre, som er samme sted som dig. Find dig en skrivegruppe eller en skrivemakker. Gerne en, som du i forvejen ikke er venner med, men helst en, der er på nogenlunde samme niveau, og som vil det samme med sin skrivning. Og lyt, lyt, lyt til al den respons du får. Der er oftest noget om snakken, og hellere gøre noget ved det selv end at lade redaktøren afvise manuskriptet.

 

Nu er det en ungdomsbog, du har udgivet, men hvad holder du selv af at læse?

Jeg kan godt lide at læse ungdomsbøger selv, men jeg er også vild med danske forfattere som Trisse Geil, Kirsten Hammann og Morten Sabroe. Jeg får desværre ikke læst så meget, som jeg gerne ville, fordi jeg bruger min tid på at skrive selv. Jeg låner dog ofte bibliotekernes ”14-dageslån”, der er de nye bøger, jeg som regel har læst anmeldelser af. Så læser jeg de første 20 sider og får et indtryk af, hvordan forfatteren har arbejdet med sin tekst. Det er ret spændende og lærerigt.

 

Har du fået mod på at skrive mere? Hvis ja, skal det så være i samme genre?

Jeg er i gang med en selvstændig fortsættelse på ”Lokket”. Jeg kan jo ikke lade være med at skrive, og jeg har heller ikke lyst til at slippe mine personer endnu. Min første udfordring er, at den skal kunne læses uafhængigt af ”Lokket”, men der skal nok komme flere udfordringer til …

Mange tak til Jette – det har været en fornøjelse – og held og lykke med bogsalget!

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
4

Lukket for kommentarer