Interview – update på debutanter

Interview med Martin Holmslykke, Jette Rydahl og Børge Thomsen

 

Der er gået noget tid, siden du udgav din debutroman. Synes du, at det er gået, som du havde forventet?

Børge: Mit møde med forlagsbranchen, var et møde med en branche, hvor lange svar tider og forsinkelse af udgivelse åbenbart er normen. Jeg har aldrig oplevet noget lignende i mine mange års arbejde med køb og salg. Min bog “En Skudsikker Plan”, blev af forlaget først klassificeret som en spændingsroman, men endte med at blive markedsført som en krimi. Da historien ligger imellem disse to genre, og bøger ”skal” puttes i en bås, er det som forventet. Jeg havde forventet, at mindst én anmelder på en større avis ville anmelde den, fordi den behandler isolationsfængslingens påvirkning af den tiltalte, bandeuvæsenet, efterretningstjenester, retsvæsenet og en gruppe handlingsorienterede borgere. Jeg var mest spændt på, om de ville anmelde den positivt eller negativt, men blev mødt med larmende tavshed fra de store medier. Jette Rydahl

Martin: Ja over forventning. Har solgt en del mere end forventet. 

Jette: Jeg havde egentlig ikke nogen forventninger. Det handlede for mig om at få min bog antaget ved et forlag. Punktum. Hvad der skete bagefter, havde jeg ikke tænkt så meget over. Jeg havde en forestilling om, at et forlag ville tage sig af alt, så jeg blev overrasket over, hvor udfarende jeg selv skulle være, for at gøre opmærksom på bogen.  Selvom der er gået nogle måneder, regner jeg med, at jeg stadig har noget til gode – ”Lokket” er nemlig også indkøbt af skolerne som klassesæt, der først kommer i brug i dette skoleår. Jeg håber virkelig, at elever og lærere fortæller mig, hvad de synes om bogen, eller har spørgsmål.

Har du savnet omtale og anmeldelser af din roman?

Børge: Absolut! Den er blevet omtalt i Rødovre Lokalnyt, og blevet anmeldt at to bloggere på nettet.

Jette: Ja, det gjorde jeg i starten. Der skete ikke så meget, så jeg spurgte mit skrivenetværk, og blev anbefalet selv at skrive en artikel, som jeg sendte til lokalaviserne. Der sidder jo ikke ret mange journalister på redaktionerne, så jeg gjorde et ret stort stykke arbejde i at målrette artiklen, og gøre den så klar-til-trykvenlig som mulig. Der var to, der skrev om bogen på baggrund af artiklen, og fire som ikke gjorde. Jeg har efterfølgende fået to fine bogbloggeranmeldelser, en rigtig god lektørudtalelse og en lang anerkendende anmeldelse i fagbladet ”Børn og Bøger”. De sidste to er især vigtige, da forlaget primært henvender sig til biblioteker og skoler. Men jeg gad da godt have haft endnu flere, når de var så gode. Det er jo dejligt at læse, at andre også kan lide det, jeg har skrevet!

Martin: Måske fra de store aviser, fik en lille notits i Århus og Fyns Stiftstidende.

 

Er der noget du ville have gjort anderledes, når du ser dig tilbage? F.eks. med hensyn til måden at udgive på?

Jette: Jeg vil helt sikkert ikke selvudgive. Jeg har hverken salgstalent eller brænder for markedsføring. Jeg vil helst bare skrive, og håbe på at andre vil udgive for mig. Ved at udgive på et forlag fik jeg også mulighed for at blive medlem af Dansk Forfatterforening, hvor man kun kan blive medlem, hvis man har udgivet på et anerkendt forlag, der ikke er ens eget. Medlemskabet har gjort meget for min identitet som forfatter.

Børge: Jeg har beskæftiget mig med handel, det meste af mit liv (jeg bliver 70 år til oktober) og i de 2 år jeg sendte En Skudsikker plan fra forlag til forlag, undersøgte jeg den økonomiske risiko ved selvudgivelse, og besluttede at jeg ikke ville tage den. Desuden vil jeg ikke bruge min tid på det, da der ud over at skrive, er mange andre ting jeg hellere vil bruge min tid på.

Hvis jeg vælger samme forlag igen, vil jeg forlange en markedsføringsplan, som jeg skal godkende, PR tiltag, annoncer for bogen etc. Jeg er meget skuffet over, at forlaget, ud over en pressemeddelelse og anmeldereksemplarer, har den blandt mange andre bøger med på bogudstillinger, stort set kun viderebringer mine tiltag på Facebook og bruger bogen, som en del af bannerreklamer, der markedsfører forlaget.

Martin: Det er et større arbejde, end jeg forventede.  Har lavet aftale med en om at lave professionelt layout til den næste roman.

Piktogram_Børge Thomsen

 

Er du i gang med at skrive en ny roman?

Børge: Ja, jeg er i gang med at skrive tre. En fortsættelse af “En Skudsikker plan” (ligger på is). En science fiction roman om en forsker, som opfinder to piller, som kvinden tager, før hun bliver gravid, en der sikrer at barnet bliver en pige, og en der sikrer, at det bliver en dreng (ligger på meget is). Og så den jeg arbejder med for tiden: Arbejdstitlen er “Den Tavse Dansker og Englænderen”. Den handler om, hvordan et par unge mennesker kunne have gennemlevet årene 1940 til 1948. Han som krigssejler, og hun en almindelig ung engelsk kvinde.

Martin: Ja næste roman bliver “I knivens skygge” der udkommer snart. Er desuden godt i gang med research til den næste Freja bog. Var bl.a. i München for at se et vikingeskrin. 

Jette: Ja, jeg skriver på en selvstændig fortsættelse af ”Lokket”. Jeg har været på en del omveje, men nu tror jeg, at jeg er på rette vej, og er godt og vel halvvejs!

 

Arbejder du så anderledes denne gang? Jeg tænker, at man gør sig jo nogle erfaringer ifm. første og anden roman.

Jette: Jeg lærte en masse af min redaktør om bl.a. tegnsætning og noget med, at kapitlerne helst skal være omtrent lige lange og andet bogteknisk, som jeg ikke anede noget om. Det prøver jeg at huske allerede i første hug denne gang. Og så er jeg begyndt at skrive om morgenen inden arbejde, fremfor om aftenen, hvor jeg er for træt og uproduktiv. Jeg sidder i kælderen, hvor der er ro og dårligt wi-fi (for ikke at blive afledt), og prøver at hurtigskrive for at få en masse tekst, som jeg kan arbejde med. Jeg holder i virkeligheden mest af om- og gennemskrivningsprocessen, så det behøver ikke være perfekt i første omgang. Jeg holder manuskriptet tættere til kroppen denne gang. Kapitlerne skal virkelig føles gennemarbejdede, før jeg viser dem til nogen. Desuden tager jeg ind i forfatterforeningen en gang om ugen for at mærke fællesskabet fra andre forfattere til de skriv-selv-aftener, som de har derinde.

Børge: Ja, “En Skudsikker Plan” er ren fantasi. Det er en helt anderledes proces, nå det gælder “Den Tavse Dansker og Englænderen”. Den startede med, at min søster Diana Paarmann længe har ønsket at skrive en roman, med udgangspunkt i vore forældres liv under 2. Verdenskrig. Vores far var krigssejler, og vores mor englænder. Vi gik i gang. Hen ad vejen besluttede Diana at være min ”konsulent”, sparringspartner og i øvrigt give mig al den hjælp hun kan, men ikke at være medforfatter. Vi har meget lidt viden om, hvad der faktisk skete, men det er nødvendigt for mig, at de dokumenter, og den viden vi har bruges, og at den bruges korrekt. Jeg ved, at det sete afhænger af de øjne der ser det, men det er set med mine øjne (ofte korrigeret af Diana). Jeg har skrevet, læst og rettet ca. 560 sider cirka 2/3 dele af historien, men er begyndt forfra, i en ændret form, med det jeg har skrevet som oplæg. Jeg søger oplysninger, om det der skete, på de steder vore forældre var, på de tidspunkter jeg skriver om det. Det bliver ikke en historisk korrekt roman, men en roman om, at leve i skræk for at miste livet i over 5 år, og komme videre.

Martin:  Jeg får flere betalæsere ind over end sidste gang. 

Untitled Infographic (1)

Set i lyset af de erfaringer du har gjort dig – har du nogle gode råd, til de læsere der skriver selv, men ikke ved om de tør udgive?

Børge: Jeg tror, at alle forfattere er sikre på, at de ikke udtrykker deres tanker godt nok, ind imellem syntes man det man har skrevet er godt, andre gange at det er elendigt. Søg al den hjælp du kan få. Skriv også det du ikke kan lide at skrive om (jeg hader at skrive om død og ødelæggelse). Vær ærlig overfor dig selv og din historie. Fortæl vidt og bredt, at du er i gang med at skrive, så du føler dig forpligtet, til at sende dit ”barn” ud i verden.

Jette:  Tro på, at din måde at arbejde med en tekst på, er rigtig: Hvis du kan lide skemaer og at kende plottet, før du går i gang med at skrive, så gør det, og hvis du ikke aner, hvor du skal hen med din tekst, så bare skriv derudad. Der er ikke nogen fremgangsmåder, der er rigtigere end andre. Til gengæld synes jeg, at en skrivegruppe er et must, for at ende med en god tekst. For at få fuldt udbytte af gruppen, skal du være åben for at lytte, og acceptere at måtte skrive om. De fleste af os laver desuden de samme fejl, når vi begynder at skrive, men heldigvis findes der masser af gode skrivebøger, som gør os bevidste om, hvordan vi kan forbedre vores tekst. Dem synes jeg også, du skal gøre dig selv den tjeneste, at læse nogen af. Og får du afslag fra de første forlag, skal du ikke miste modet, men søge hjælp hos en konsulent (en professionel forfatter), der kan pege på, hvad der kan gøres bedre.

Martin:  Vær meget bevidst om målgruppen og målret din pressemeddelelse mod den.

 

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
3

Lukket for kommentarer