Børge Thomsen

En skudsikker plan_Børge Thomsen
Du udgiver din første roman ”En skudsikker plan” som 69-årig. Er du først begyndt at skrive nu, eller er det noget du har gjort (til skrivebordsskuffen) i tidligere?

Jeg er først begyndt at skrive nu. Før skrev jeg kun de fantasier og drømme ned, som jeg ikke kunne få ud af hovedet og smed så det skrevne væk sammen med tankerne.

Du udgiver din bog på forlaget Mellemgaard. Har du sendt dit manuskript til andre forlag inden?

Jeg sendte den først til Politikkens konkurrence, så til et utal af forlag.

Har du på noget tidspunkt overvejet at selvudgive din bog?

Ja, men med den hjælp jeg vurderede, jeg havde brug for, syntes jeg det blev for dyrt. Derfor valgte jeg Mellemgaard, hvor jeg fik den hjælp, jeg havde brug for, til en fast pris som medfinancering.

Piktogram_Børge ThomsenHar du taget skrivekurser, eller har du bare kastet dig ud i det?

På opfordring af min søster, begyndte jeg at skrive. Hun syntes, at jeg skulle fortsætte og opmuntrede mig hele vejen. Undervejs var vi på et skrivekursus en weekend på Det Åbne Universitet i Aalborg. Efter en del afslag fra forlag (ubegrundede), begyndte jeg at deltage i Forfatterforeningens ugentlige arrangement ´Kom og skriv´.

”En skudsikker plan” opstod fra en drøm. Havde du kendskab til f.eks. retssystemet og fængselsvæsenet, så det faldt dig naturligt at beskrive de dele i bogen?
Jeg har ingen anelse om, hvor det kommer fra. Mit kendskab til retssystemet og fængselsvæsenet, stammer primært fra aviser og TV. Jeg har en gang, for over 30 år siden været vidne i en sag om hærværk på biler, som jeg så fra vinduet, hvor jeg den gang boede.

 

Har du brugt lang tid på research? Og hvordan har du grebet det an?

Den her historie ´kom færdigt´, men ændrede sig alligevel, imens jeg skrev. Så jeg gik tilbage og rettede, før jeg kunne skrive videre. Men ændrer jeg noget, fordi jeg selv, uden research, ved at det er forkert, kan jeg ikke fortsætte med at skrive, fordi historien er, som den er. Jeg kan kun forsøge at beskrive, hvad der sker så godt som muligt.

Hvad tænkte dine børn, da du præsenterede ideen om at udgive en bog for dem? Har du haft deres fulde opbakning i dit projekt?

Min kone og mine sønner har bakket mig op hele vejen. Da de læste de første femten sider, syntes begge sønner at det lød spændende. Det gjorde min kone også, men hun syntes, at afsnittene var for lange.

Følger du din mavefornemmelse, når du skriver, eller har du researchet på hvordan ”man gør”? (Der findes ikke forkerte måder at skrive på, men der er udgivet mange bøger med tips og gode råd til, hvordan man griber det an osv.)

Jeg føler, at jeg er elendig til ´at skrive med hjertet´, så jeg søgte i øst og vest efter kurser, og var som tidligere nævnt på et enkelt. Men det er enten lange uddannelsesforløb, eller meget om hvordan man opbygger en historie. Jeg vil hellere skrive end bruge år på at lære at skrive, som andre gør. Mine historier kommer som en mellemting imellem en film og virkeligheden, de er opbygget.´Kom og skriv´ giver mig små fif en gang om ugen, og jeg møder andre som skriver. Jeg synes, at det hjælper mig til at beskrive bedre.

Har du haft nogen udfordringer undervejs, hvor du har været ved at opgive projektet?

Da jeg endelig kom i gang med at skrive ´En skudsikker plan´, var jeg aldrig i tvivl om, at jeg ville skrive den færdigt og prøve at få den udgivet. Min tvivl var udelukkende, om jeg kunne få den udgivet.

Du er allerede i gang med den næste roman, som du skriver sammen med din søster! Det må kræve et virkelig stærkt søskendeforhold, at skrive en bog sammen. Er det ikke svært at blive enige om handling osv.? Skriver I begge to? Eller skriver den ene, mens den anden kommer med input?

Min søster Diana (jeg har to helsøstre og en halvsøster mere), har sammen med sin mand Henning været en utrolig hjælp med råd, redigering og korrekturlæsning på den første.

Det samarbejde viste os, at vi supplerer hinanden. Den historie vi er i gang med er en fantasi over, hvordan vore forældre kunne have levet under og lige efter 2. Verdenskrig. Vores far var krigssejler og vores mor englænder.

Vi arbejder på den måde, at jeg skriver det min (jeg føler, at det er vores) fantasi fortæller mig skete. Diana, som er næsten fire år ældre end jeg, kan nogle gange fortælle mig, at det vist nok skete på en anden måde i virkeligheden. Så ryger det, hun siger direkte ind i min fantasi, og jeg retter efter “den nye virkelighed”. Et par gange, har hun pludselig “set” en scene anderledes, end jeg har beskrevet den, og skrevet sin version, så skifter jeg den ud i manus.

En skudsikker plan

 

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
1

Lukket for kommentarer