Du kender det helt sikkert selv

Jeg har ikke timer nok i døgnet, men du kender det helt sikkert selv ikk’? Jeg har endda kun mig selv at tænke på, hvor mange andre forfattere har mand og børn og måske en stor familie at passe ift. diverse fødselsdage og familiesammenkomster. Alligevel så er 24 timer i døgnet bare ikke nok! Måske har det også noget at gøre med at disponere sin tid? Jeg er sådan en alt-eller-intet-type, så når jeg går i gang med at skrive, så kan jeg ikke bare sætte mig ned og skrive en time, lukke computeren, løbe en tur, gå ud og sætte mad over eller vaske tøj. Jeg troede, at det ville kunne fungere for mig, men det duede bare ikke, så der var bare nogle ting, som begyndte at “sejle”. F.eks. fik jeg hen over sommeren slet ikke rørt mig nok. Jeg har altid været en aktiv person, og siden jeg begyndte at træne i fitnesscenter i 2006, har det været en del af min daglige rutine. Set i bakspejlet kan jeg se, at jeg også dengang havde svært ved at disponere tiden, medmindre jeg havde fuldstændig skemalagte dage. De første mange år i fitnesscentret, var det nærmest mit andet hjem – ikke kun pga. træningen men i høj grad også pga. de bekendtskaber, det førte med sig. Jeg er diagnosticeret med ADHD hvilket forklarer mit behov for struktur i hverdagen. De første mere end 40 år af mit liv var mine dage fuldstændig skemalagte, og jeg missede aldrig noget eller sprang over, fordi det kunne vente til næste dag, for næste dag havde jeg en helt anden dagsorden.

Pressemeddelelse

Jeg ville rigtig gerne skrive hver eneste dag. Sætte mig en times tid om eftermiddagen og skrive, inden jeg skulle i gang med aftensmad osv. Det dur bare ikke, for når jeg først er gået i gang, så glemmer jeg tid og sted, og pludselig er klokken blevet alt for mange, og så får jeg dårlig samvittighed over, at der er en masse ting, som jeg ikke har fået gjort! Hvorfor skriver du så ikke om aftenen, efter at du har ordnet de praktiske ting? Det gør jeg ikke, ene og alene af den grund, at der er jeg simpelthen alt for træt til at være kreativ. Min dag begynder lidt i fem om morgenen, og når jeg har været i gang i 12 timer eller mere, så er jeg alt for træt.

I forhold til motion, så har jeg erkendt, at det er noget, der skal prioriteres hver eneste dag – også ift. min nattesøvn og mange andre ting. I stedet har jeg bevilget mig selv fuldkommen “skrivefrihed” hver eneste weekend. Jeg står op til sædvanlig tid (i weekender og ferier), og har jeg givet mig selv lov til at skrive, indtil jeg ikke orker mereJeg elsker de weekend morgener, hvor der er fuldkomment stille. Så sætter jeg mig med min morgenkaffe og åbner mit manuskript på computeren. Det er meget svært at beskrive, hvordan det føles, men glæde er ihvertfald en af følelserne. Jeg savner min bog, når jeg ikke skriver på den! Lyder det skørt? Jeg er vild med den, og det gode er – hvis man skal finde noget positivt ved ikke at kunne skrive hver dag – at så varer det lidt længere tid, før den er slut Jeg har slet ikke lyst til, at den skal slutte! Jeg har endda skrevet den sidste scene, så det er på plads. Det er bare ligesom, når man læser en rigtig god bog, og man kan se, at der bliver færre og færre sider tilbage. De første mange kapitler har man bare slugt, og så går man over til at “spare” lidt på dem Sådan gør jeg ihvertfald, og det er præcis sådan jeg har det med min kommende roman “Forfald”.

Lige om lidt er det weekend, og så skal der skrives en masse Hvordan gør du? Hvordan prioriterer du din skrivning? Føler du den samme skriveglæde, som jeg?

Hilsen Connie_2

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
2
Bookmark permalink.

Skriv et svar