Bogudgivelse

BogudgivelseBum bum … bogudgivelse den 3. marts … jow jow … men det var bare fis, for “Forfald” UDKOMMER I DAG  … jeg modtog det allerførste prøvetryk i fredags … brugte weekenden på at læse min egen bog … jantelov eller ej … den er GO’ … når jeg selv skal sige det … selvom det er meget udansk at sige højt, så nød jeg at læse min bog, og havde faktisk kun nogle få komma rettelser og skønhedsfejl, der lige skulle fixes! Og så var “Forfald” helt færdig og helt klar til at udgive! Hvorfor så vente yderligere en måned? Nej vel Jeg er STOLT og GLAD for min bog … basta … og nu er den så udgivet, og forhåbentlig er der mange, der vil læse den og blive lige så glad for den, som jeg selv er.

Markedsføring

Ja hvad sker der lige med dét! Jeg havde mange planer for markedsføringen for nogle måneder siden … jeg er kommet til den konklusion, at jeg simpelthen ikke har lyst til at spilde tid på at sende en masse pressemeddelelser ud, som ingen alligevel gider læse. Jeg har heller ikke lyst til at sende et fysisk eksemplar af bogen til diverse aviser, som måske bare smider den i papirkurven. Så jeg har valgt at aflevere et enkelt eksemplar til Dagbladet, der dækker mit område og så til den lokale boghandel. Jeg håber, at boghandelen vil tage nogle af mine bøger ind, fordi jeg er en lokal forfatter … men skal jeg være ærlig, så er det ikke noget jeg satser på. Det er faktisk også ret grænseoverskridende for mig, at gå op og give dem et eksemplar og skulle sælge min bog på den måde … men jeg gør det fordi det værste, der kan ske er, at de siger nej tak

Bogudgivelse

Facebook annoncering

Jeg vil stadig mene, at Facebook annoncering er en rigtig god ting. For forholdsvis ganske få penge, kan du nå rigtig langt ud, og jeg kan godt lide deres annonceplatform … den måde man målretter sin annonce på … og jeg har lavet en fin videotrailer – synes jeg selv – til annoncen, som kommer til at køre en uge i

første omgang. Jeg har ingen indtjening på min bog denne gang … jeg har besluttet at lade det gå i nul, simpelthen fordi avancen er så forsvindende lille, og besværet med at indberette til SKAT er for stor … derfor vil jeg heller ikke kaste mange tusinde kroner efter markedsføring af den. Jeg håber … måske meget naivt … at den i stedet vil sælge fra mund til mund metoden Det har under alle omstændigheder været en kæmpe fornøjelse at skrive den, lave cover og bagsidetekst … lave videotrailer … lave annonce osv. Og så må tiden vise, hvordan det går denne gang … om “Forfald” får en anmeldelse eller?

 

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
Bookmark permalink.

Skriv et svar