Opstart af ny roman

Forarbejde Mens jeg var ved at lægge sidste hånd på “Forfald”, var jeg allerede ved at gøre mig nogle tanker om den næste roman. Jeg oprettede en ny notesbog i Microsoft OneNote, og heri skrev jeg min synopsis, og begyndte at notere karakteristika på mit persongalleri. Det er også her, jeg lægger al den research, jeg foretager. Det kan f.eks. være links til sider,  der omhandler et specifikt emne, det kan være fotos eller artikler. Jeg bruger Pinterest rigtig meget, og her finder jeg virkelig nogle yderst brugbare redskaber. Forarbejdet er vigtigt, og for hver bog jeg skriver, bliver jeg bedre og bedre til det. Det allersjoveste er jo at skrive, ingen tvivl om dét, men der er altså nogle ting, der skal være på plads først. Svært at komme i gang Jeg tænkte først rigtigt over det, da jeg begyndte på den nuværende roman … altså hvor svært det… Læs videre

Bagsidetekst

bagsidetekst

At skrive bagsidetekst til en bog er noget af en udfordring Når en læser står med en bog i hånden, så er det første øjnene falder på, naturligvis omslaget og titlen, som også er enormt vigtige for helhedsindtrykket af bogen. Omslaget skal fange læseren! Det skal være pirre din nysgerrighed. Og når man har kigget nogle sekunder på forsiden, så vender man bogen om, for at læse hvad den handler om. Det er her bogens skæbne afgøres. Enten sættes den pænt på plads på hylden, eller også kommer den med op til kasseapparatet Om bogen bliver valgt til eller fra Ud over omslaget og bagsideteksten, så skal man som forfatter også tænke på, om de første sider i bogen står distancen. Fænger historien allerede indefor de første 4-5 sider? Det er svært at vide, for vi er alle forskellige, men her er betalæsere også guld værd. De kan guide dig på rette vej, hvis begyndelsen… Læs videre

Strategi for markedsføring af kommende roman

Jeg har spekuleret en del på, hvordan jeg skal markedsføre “Forfald”, når den udkommer til marts. Den første roman “Karla med K” gjorde jeg ingenting overhovedet for at markedsføre. Da jeg udgav “Nouras stemme” i april i år, sendte jeg pressemeddelelser ud til 22 forskellige medier, uden at der overhovedet kom en eneste respons på dem. I pressemeddelelsen var der et link til direkte bestilling af anmeldereksemplar, men ingen benyttede sig af muligheden for at bestille Det har selvfølgelig været frustrerende ikke at kunne få bare én eneste “officiel” anmeldelse, da det derved har lukket for muligheden for at få en lektørudtalelse og dermed at få min bog på biblioteket. Det er dog ikke noget, der har givet mig søvnløse nætter Det der betyder allermest for mig er, at de der har læst “Nouras stemme”, er vendt tilbage til mig med ovenud positive tilkendegivelser, og spurgt hvornår den næste bog udkommer.… Læs videre

Sprogbøffer

sprogbøffer

Vi kender det allesammen. Man sidder og læser en artikel, og pludselig står der et ord, som ser rigtig nok ud, men giver teksten en helt forkert mening ikk’? Sprogbøffer støder man på dagligt. Rigtig mange har problemer med ordenes endelser. Skal der “r” på tilsidst eller ej? Hedder det forsvare eller forsvarer? Og hvad sker der lige pludselig med forståelsen af sætningen, hvis du bruger forsvare, hvor der i stedet burde stå forsvarer? Eller hvad med kilomet i stedet for kilometer! Det er lidt det samme, der sker, når folk bruger ordsprog, men har misforstået indholdet. Når f.eks. “vi er pot og pande” bliver til “vi er kop og kande” … eller når “det gælder om at holde tungen lige i munden” bliver til “det gælder om at holde tænderne lige i munden” … men det skal man bare tage med et gram salt Værre er det næsten, når der i en tekst… Læs videre

Forfatter Susanne Lykke

Susanne Lykke

Første september blev jeg kontaktet af Susanne Lykke, som spurgte, om jeg kunne være interesseret i at interviewe hende til bloggen, da hun var lige ved at barsle med sin første roman. Og selvfølgelig havde jeg dét Romanen “Mærket” udkom den 29. september på forlaget Legimus, og den handler om Pia, som vikles ind i et forhold til en psykopat. “Mærket” er en spændingsroman – fiktion inspireret af virkelige hændelser. Forlaget skriver: Hvordan kan man blive forelsket i en psykopat? Hvordan slår man op med en psykopat? Hvordan kommer man videre efter en psykopat? Kan man finde sig selv igen? Pia der er skleroseramt og mor til to, vikles ind i et dramatisk og voldeligt forhold. For at overleve må hun flygte sammen med sine to børn og deres elskede hund. Fordrevet fra sit eget hjem, begynder kampen om at adskille sig fra psykopaten samtidig med at skulle generobre sit eget hus.… Læs videre

Alting har en ende

Forfald

Ja, alting har en ende, og det har en roman naturligvis også! Jeg har skrevet min roman “Forfald” til ende. Jeg sidder med en følelse af “nej nej nej ikke endnu!” … men jo, den er slut. Det sidste ord er skrevet! De sidste tre kapitler skrev nærmest sig selv, så selvom jeg forsøgte at trække det lidt i langdrag, så nærmede slutningen sig med ufatteligt store skridt, og nu sidder jeg her med et færdigskrevet manuskript, der er blevet lige nøjagtig, som jeg havde håbet på og ønsket mig. Det er både vildt og vemodigt på samme tid. Jeg har svært ved at slippe mine hovedpersoner lige nu, og jeg ser ikke anden mulighed for, end at der må komme en tredje bog om freelance journalisten Caroline Finpudsning af manuskript Som jeg har skrevet før, så er jeg ikke typen, der skriver mit manuskript om. Jeg sidder ikke med en… Læs videre

Du kender det helt sikkert selv

Pressemeddelelse

Jeg har ikke timer nok i døgnet, men du kender det helt sikkert selv ikk’? Jeg har endda kun mig selv at tænke på, hvor mange andre forfattere har mand og børn og måske en stor familie at passe ift. diverse fødselsdage og familiesammenkomster. Alligevel så er 24 timer i døgnet bare ikke nok! Måske har det også noget at gøre med at disponere sin tid? Jeg er sådan en alt-eller-intet-type, så når jeg går i gang med at skrive, så kan jeg ikke bare sætte mig ned og skrive en time, lukke computeren, løbe en tur, gå ud og sætte mad over eller vaske tøj. Jeg troede, at det ville kunne fungere for mig, men det duede bare ikke, så der var bare nogle ting, som begyndte at “sejle”. F.eks. fik jeg hen over sommeren slet ikke rørt mig nok. Jeg har altid været en aktiv person, og siden… Læs videre

Hvordan er det gået dem?

Update på debutanter

Jeg har i de første måneder af 2016 interviewet tre modige debutanter, som på hver deres vis, har kastet sig ud i forfatterskabet med krum hals. Men hvordan er det gået dem siden da?  Det spørgsmål stillede jeg mig selv, for det er ikke bare lige at skrive og udgive en bog. Det kræver mod, udholdenhed, viljestyrke og en god portion stædighed. Når bogen så er udkommet, så venter der mere arbejde, for nu skal den markedsføres! “Hvis man udgiver på et anerkendt forlag, så klarer de vel markedsføringen”  tænker du nok, men sådan hænger verden desværre ikke sammen. Det er kun, hvis du er noget ved musikken, at forlagene yder den service. Ellers er det på med arbejdshandskerne og tage fat selv. Det er hårdt og til tider rigtig meget op ad bakke. Nogle er heldige … eller skal vi sige dygtige, til at sælge deres roman, og formår at få offentlighedens bevågenhed i… Læs videre

Nouras stemme er udkommet som lydbog

Lydbog - Nouras stemme

Nouras stemme er udkommet som lydbog Det har godt nok været en meget lærerig proces – både det at skulle læse højt, men også redigeringarbejdet og klargøring af MP3 filerne. Det er umiddelbart ikke så let at læse op, som man skulle tro. Man skal læse langsomt og udtale alle ordene helt uden at snuppe endelserne af. Det er lettere sagt end gjort. Jeg vil sige, at dette her med at speake en bog, det er noget man skal øve sig på. Nu er emnet i bogen ikke let og muntert, så jeg vil sige, at min næste roman – hvor jeg også er blevet lidt mere erfaren – vil blive en helt anden oplevelse at indlæse. Learning by doing  Med tanke på at det er min allerførste indtaling af lydbog, så er jeg tilfreds med resultatet. Jeg fandt to sider med relevante tips vedrørende indtaling af lydbøger Indtaling – hvorfor ikke gøre… Læs videre

Interview med manuskriptforfatter Stig Thorsboe

Stig Thorsboe

At være forfatter er ikke ensbetydende med, at man skriver og udgiver romaner, noveller eller poesi. At være manuskriptforfatter er en anden gren af forfatterskabet men ikke mindre spændende. Jeg har været så heldig, at Stig Thorsboe har sagt ja til at lade sig interviewe her til bloggen omkring det at være manuskriptforfatter, om arbejdsprocessen, om at have en medforfatter og meget andet. Hvem er det nu lige ham Stig Thorsboe er? Jo, det er ham der står bag tv-serier som f.eks. “Taxa, “Krøniken” og nyeste skud på stammen “Badehotellet” som er blevet til i samarbejde med TV2. Stig har tidligere arbejdet sammen med sin bror Peter Thorsboe, og var også episodeforfatter på “Rejseholdet”, der modtog prisen som “Årets Drama” ved TV-PRISEN adskillige gange, samt en Emmy Awards for bedste internationale dramaserie. Efter “Rejseholdet” skabte Stig “Krøniken”  sammen med sin hustru Hanna Lundblad. De er et fast forfatterpar og har… Læs videre